I Strateginetværkets temagruppe om nye forretningsmodeller i den bæredygtige omstilling, har der været særligt fokus på cirkulært byggeri. Som inspiration til resten af branchen har gruppen samlet en række cases fra ind- og udland, som kan vise vejen til nye måder at tænke og forstå et cirkulært byggemarked. Målet er at accelerere udviklingen, så vi får opbygget et mere stabilt marked for især genanvendelige byggematerialer. Eksemplet her er Home.Earth med missionen om at skabe en ny form for ejendomsudvikling, hvor økonomisk overskud går hånd i hånd med sociale og miljømæssige indsatser.

Bygherre med tre bundlinjer 

Home.Earth blev etableret i 2021 med missionen om at skabe en ny form for ejendomsudvikling, hvor økonomisk overskud går hånd i hånd med sociale og miljømæssige indsatser. Forretningsmodellen går i sin enkelhed ud på at finde byggegrunde, byggemodne, udvikle bygningerne og drifte dem efterfølgende med en evighedshorisont.  

“Vores virksomhed har tre bundlinjer og tilgodeser alle de aktører, der bidrager til virksomheden. I stedet for snævert at optimere på den økonomiske bundlinje, har vi også fokus på det sociale og det miljømæssige aspekt. Og vi oplever, at alle tre bundlinjer kan berige hinanden”, siger Kasper Guldager, co-founder af Home.earth. 

Deler overskuddet med lejerne 

Økonomisk er Home.Earth skruet sammen, så 15% af virksomhedens overskud kan gå til lejerne. Modellen er fortsat under udarbejdelse og særligt er skatteimplikationerne for lejerne ved at blive afsøgt med Skat for at undgå uhensigtsmæssige implikationer. Intentionen med modellen er at skabe en ’tredje vej’ på boligmarkedet mellem ejer- og lejeboliger, hvor lejerne får del i den værdi, der skabes i den ejendom, de bor. Den vil udmøntes gennem en løbende rabat på deres husleje baseret på ejendommens driftsresultat samt en opsparing baseret på eventuelle værdistigninger på ejendommen, som lejerne kan tage med sig, når de flytter ud.  

“Ved at dele overskuddet fra vores ejendomme med vores beboere, ønsker vi at skabe en fornemmelse af ejerskab for vores beboere. Gjort rigtigt, vil det kunne medføre, at vores lejere passer bedre på bygningerne og bliver boende længere, så vi får lavere liggetider og en markant bedre driftsprofil. Det vil have en positiv effekt på regnskabet, trivslen og ressourceforbruget”, siger Kasper Guldager og sammenligner det med forskellen, der kan observeres mellem andelsboliger og lejeboliger. 

Fælles faciliteter fremmer trivsel 

Home.Earth har købt en boligejendom samt en erhvervsejendom med tilhørende grund med henblik på at få lokalplan og udvikle boliger i 2025. Derudover er de ved at opføre 158 boliger i Hedehusene, som står færdige i begyndelsen af 2025. De nye boliger får fælleskøkkener, kvartershus, beboerhotel, vaskeri og en fælles dagligstue. Og om foråret flytter fællesskabet udenfor, når nyttehaverne skal dyrkes. Fællesskaberne fremmer trivslen blandt beboerne, men er også med til at reducere behovet for kvadratmeter i den enkelte bolig. 

“Vi har de planetære grænser som målepunkter. Vi arbejder med at fremme biodiversiteten i udearealerne og mindske affaldet i byggeprocessen. Vi har udviklet byggesystemer, der industrialiserer processen, mindsker spild og er designet til adskillelse, så materialerne kan bruges igen og genanvendes på højt niveau. Al viden om materialer, byggemetoder og drift er samlet i et digitalt bygningspas, der anvendes praktisk i hverdagen”, siger Kasper Guldager.   

Investorer skal bryde vanerne  

Indtil videre har Home.earth omtrent 30 investorer. Det er primært private investorer og såkaldte familiekontorer, som har været tiltrukket af forretningsmodellen med de tre bundlinjer og ser en god finansiel case i Home.Earths tilgang. Home.Earth har også dialoger med institutionelle investorer såsom danske og udenlandske pensionskasser og arbejder mod at få en eller flere med på rejsen i løbet af 2024:  

“Vi får tit at vide, at institutionelle investorer har svært ved at placere os i en velkendt kasse. Det tager noget tid at forklare vores forretningsmodel og få folk til at forstå den. Det kan være svært for aktører, som har behov for at bevæge sig ud i et ukendt terræn. De skal bryde vanerne, og det kræver meget mod at indgå i en ny form for samarbejde og investering”, siger Kasper Guldager. 

Home.Earth oplever dog stigende forståelse for modellen også i takt med, at de første resultater kan bevises på alle bundlinjer. Når næste runde af investeringer åbner i 2024, er flere store institutionelle investorer inviteret med til bordet. 

Behov for skrappere krav i bygningsreglementet 

Home.Earth har en ambition om at have det laveste klimaaftryk i markedet for etagebyggeri i 5-6 etager med under 6,0 kg CO2e per kvadratmeter. I Hedehusene ser det ud til, at aftrykket bliver endnu lavere. Det er tydeligt bevis på, at det kan lade sig gøre at bygge med et lavt klimaaftryk, mener Kasper Guldager, der gerne så en mere ambitiøs lovgivning indenfor byggeriet: 

“Vi kan gå forrest, men vi får først hele branchen med, når bygningsreglementet bliver ændret. Vi kan gå meget længere ned, måske endda halvere aftrykket i forhold til bygningsreglementet. Vi kan også arbejde med at differentiere klimaaftrykket, så der er forskellige grænseværdier for boliger, erhverv, daginstitutioner. Vi kan sagtens være meget mere ambitiøse i lovgivningen, så vi kommer nærmere 2030 klimamålene”, siger Kasper Guldager. 

Byg mindre individuelt og mere fælles 

Et andet sted at sætte ind er på antallet af kvadratmeter. Danmark er et af de lande i Europa, som bruger flest kvadratmeter per person. Hvis nye bebyggelser bliver tegnet med færre individuelle kvadratmeter og flere fælles faciliteter, kan det gøre en markant forskel: 

“Vi skal arbejde med mange flere forskellige boligtypologier, så det bliver lettere at bygge mindre. For vores eget vedkommende ville det også være fantastisk, hvis vi kan få lov at dele værdiskabelsen fra vores ejendomme med vores beboere, uden at de bliver beskattet tilsvarende de regler, der gælder for boligejere. Det er altid svært at udfordre gængse forretningsmodeller og bevæge sig udenfor de rammer, samfundet er vant til”, slutter Kasper Guldager.